Den spanske guitar er faktisk den klassiske guitar, som vi alle kender. Det er nok den guitar, som alle starter med, når de først skal lære og spille.
Den har en meget beskeden lydkraft og består af et hoved, hals og krop. På grund af sin ikke så voldsomme kraft så bliver den også brugt mest som soloinstrument eller i et orkester, hvor det klassiske er i centrum.
Selve guitaren er ikke en ny en af slagsen. Den bliver faktisk betegnet som en antikvitet, som har udviklet sig både i form og dimension. Den helt klassiske, moderne guitar bliver udviklet af Antonio Torres og den er stadig i dag standard guitaren, alle starter med.
Guitarens krop eller en såkaldt resonansboks er gerne fremstillet i ceder- eller grantræ. Siderne er gerne i mahogni, palisander eller ahorn. Halsen er i mahogni eller cedertræ og har gerne et fingerboard, som er fremstillet i palisander eller ibenholt.
Strengene er i dag gerne fremstillet i stål eller nylon, men tidligere var det faktisk af tarmene fra får.
Ligesom så mange andre ting så bliver der også udviklet og eksperimenteret med former, materiale osv. Og der er ingen undtagelse med den spanske guitar. Dog er der intet, der kan røre den helt klassiske model, da den er fuldendt i sig selv.
Det indhold, du læser i teksten på netop denne artikel, er lavet med økonomisk support fra Perlen Odense. Der kan du blandt andet finde: marguerit. Det gør hverken til eller fra, men det er information, du bør vide.